UNDERVISNING

Det vigtigste for mig som musiker er at bruge så meget som muligt af min tid på at formidle musik og mødes med andre mennesker i og om musikken. En god måde at gøre dette på er gennem at spille musik med og for andre, men for mig er en lige så vigtig måde gennem undervisning. Jeg elsker at dele musikken med både børn og voksne, gennem undervisning og koncerter. For mig er det at være musiker en uadskillelig kombination af begge dele. At jeg er aktiv musiker, spiller masser af koncerter og er en del af musikermiljøet danner grundlag for at være en god underviser der hele tiden møder ny musik og inspiration som jeg kan formidle videre. Gennem undervisningen møder jeg hele tiden mennesker med et andet syn på musikken end de musikkere jeg ellers færdes blandt. Jeg underviser PT på saxofon, klarinet og i sammenspil på Roskilde Kulturskole, i saxofon og klaver på Zahles gymnasie og seminarieskole ved Nørreport station, og i fløjte og saxofon på Rytmisk Center på Vesterbro. Derudover er jeg dirigent for Farum Bigband og Rytmisk Centers Bigband. Er du interesseret i privatlektioner eller andet er du meget velkommen til at kontakte mig

Undervisning: log ind